forum

A A A
Avatar

Lost password?
Advanced Search

— Forum Scope —




— Match —





— Forum Options —





Minimum search word length is 3 characters - maximum search word length is 84 characters

sp_Feed Topic RSS sp_TopicIcon
Vi søger to til kollektiv i København
1. marts 2015
22:40
Avatar
Mette Marie Nielsen
New Member
Members
Forum Posts: 2
Member Since:
1. marts 2015
sp_UserOfflineSmall Offline
Vær med til at skabe et kollektiv oppe under himlen
Vi, Asger og Mette Marie, bor i en lys og rummelig lejlighed tæt på himlen, havet og byen. Her vil vi skabe et kollektiv med hjerterum, fællesskab og godt humør. Vores nuværende samboer flytter, derfor søger vi to voksne, måske med et barn, der har lyst til at starte et kollektiv med os fra 1. juni (evt. før).
Om ’ånden’
Vi søger to kollektivister, der ligesom os, gerne vil bo sammen, fordi I trives i at have andre omkring Jer, og i at være en del af et tæt og afslappet fællesskab i hverdagen. Vi synes, det er fedt at man deler stort og småt, laver mad til hinanden, hænger ud sammen, dyrker grøntsager på terrassen, inviterer venner til hygge og fest, laver ting og tager steder hen sammen. Og vi synes det er meningsfuldt og oplagt at dele – både mad, tanker, hjælp og praktiske gøremål som rengøring og indkøb. Nysgerrighed og at vi kan snakke åbent om grænser og behov er også vigtigt. I skal derfor have lyst til, og også meget gerne erfaring med, at bo sammen med andre på en lignende måde, hvor fællesskabet er noget I prioriterer, fordi I trives i at være fælles om det daglige liv.
Om os 
Vi er Mette Marie på 29 og Asger på 32, og har været kærester i fire år. Vi er begge vokset op i bofællesskaber, og har boet i forskellige kollektiver i København. Med fuldtidsarbejde, kærestetid, ture til et sydsvensk hus, og behov for også at være alene ind imellem, sker der meget i vores liv. Men først og fremmest er det vigtigt for os at have et levende hjem fyldt med glæde, nærvær, sjov og kærlighed. Derfor vil vi rigtig gerne dele vores hjem med andre.
Lidt mere om Mette Marie: Jeg er vild med natur (og alt hvad man kan samle i den), og elsker at bo i Kbh. Kan li’ at lytte, stå på ski, danse, høre radio og snakke om politik, miljø, og sammenhænge mellem det indre og ydre. Jeg er svært glad for lørdag morgener med blødkogt æg og avisen - og for lyset og udsigten ind over Kbh. Jeg brænder for, at vi skal leve bæredygtigt – derfor er jeg også vildt glad for mit job i Miljøstyrelsen, hvor jeg arbejder med, hvordan vi kan undgå affald og omstille cirkulær økonomi. Jeg har længe været nysgerrig på, hvad modgiften til vækstpanik er – pt. er mit bedste bud taknemmelighed.
Lidt mere om Asger: Min opmærksomhed og interesse kredser om menneskers indre liv og sociale fællesskaber og om kreative udtryk. Derfor er jeg blevet antropolog og terapeut, og har gennem årene opsøgt adskillige teaterprojekter og -fællesskaber. Nu arbejder jeg som underviser på pædagogseminaret, hvor jeg kan udfolde mine interesser for teater, køn og queer, integrationspolitik og socialt arbejde. Derudover holder jeg af mad, leg, dans, spil, radio, kaffe, horisonter, træer og haver.
Deler I vores drøm om at skabe et sjovt og kærligt hjem, der bygger på et stærkt fællesskab, så lad os sammen skabe et kollektiv som man elsker at komme hjem til.
Om stedet
Det er en lys og lækker lejlighed, der er indrettet så den lægger op til at samvær. Lejligheden ligger på 7. sal på Margretheholmsvej, lige der, hvor Holmen bliver til Refshaleøen – og 5 cykelminutter til Christianshavn Torv. Selve lejligheden består af et sammenhængende køkken, spiseområde og stor stue (som vi vil dele op i to rum), samt tre værelser, en mellemgang og to ens badeværelser med toilet, bad og gulvvarme. Mod sydvest er der en 30m2 stor altan med smuk udsigt udover København og Holmen (og de mest vidunderlige solnedgange), mod nordøst er der en lille balkon og udsigt ud over Øresund, Amager Ressourcecenter og den kommende skibakke.
Vi lejer lejligheden, og betaler 5.000 per person om måneden (som med faste udgifter pt. bliver til knap 5.700). Dertil kommer et depositum på 15.000 og to måneders forudbetalt husleje (den første og sidste måned).
Om Jer
Her kan både bo to med hver deres værelse, et par eller et par med barn (eller barn på vej). 
Lyder det som et kollektiv for Jer så skriv en mail til os inden 15. marts og fortæl lidt om Jer selv og hvorfor I gerne vil bo i kollektiv.
Venlige hilsner,
 
Mette Marie: mmnielsen@hotmail.com
Asger: asgermb@gmail.com
 
Forum Timezone: UTC 1

Most Users Ever Online: 212

Currently Online:
3 Guest(s)

Currently Browsing this Page:
1 Guest(s)

Top Posters:

Camilla Nielsen-Englyst: 17

Christian Køster: 16

ann sophie pedersen: 15

Margrethe: 15

Katja Andersen: 11

Asger: 10

Member Stats:

Guest Posters: 4

Members: 2660

Moderators: 0

Admins: 2

Forum Stats:

Groups: 2

Forums: 3

Topics: 914

Posts: 1497

Newest Members:

test, wpengine, FayeEggleston, ElmerLehner5, jannie, L.A.

Administrators: Jacobs: 0, Kolle Hjælp: 0