forum

A A A
Avatar

Lost password?
Advanced Search

— Forum Scope —




— Match —





— Forum Options —





Minimum search word length is 3 characters - maximum search word length is 84 characters

sp_Feed Topic RSS sp_TopicIcon
Skyttegraven i Roskilde
28. januar 2014
10:01
Avatar
skyttevej
Member
Members
Forum Posts: 3
Member Since:
17. juli 2013
sp_UserOfflineSmall Offline

Vi søger en ny beboer pr. 15/2 eller 1/3. Værelset er på 6 m2 og prisen er 2550 inkl forbrug og 65 kr for tv/internet. 

Kollektivet har eksisteret siden august 2008, men af de nuværende beboere er 7 ud af 9 flyttet ind i 2013. Det gør, at der er en dejlig frisk energi og alle er enige om hvad Skyttegraven er for et kollektiv. Officielt ejes huset af Egen Vinding og Datter, som vi har et rigtig godt forhold til, men vi står selv for det meste vedligehold. De er dog rigtig søde til at hjælpe og give gode råd. 

Der er plads til 9 beboere i alt. Huset ligger i Roskilde vest. Der er stor fælles stue med sofagruppe og spisebord, stor have som kan bruges til lige hvad hjertet begærer og øvelokale med bar til fester og mindre koncerter. 

Aftensmaden er fælles og vegansk. Er man kødspiser og har man svært ved at undvære sin leverpostej, så kan vi nok godt finde plads i køleskabet, men køkkenet er kødfrit, med undtagelse af fisk, på egne pander. 

Hver måned overfører man 500 kr. til fælleskontoen. For det bliver der købt aftensmad, havregryn, sæbe, vaskepulver, tandpasta osv. 

Vi prøver at skralde så tit vi kan. Både af økonomiske og politiske grunde. 
Vi spiser sammen hver aften og gør rent sammen en gang om ugen hvor vi også holder husmøde samme dag. Det forventes at man deltager aktivt og vi vil rigtig gerne finde en person som har en masse sjove påhit og vil gøre noget for fællesskabet. 

 

Vores gennemsnits alder er 21 år (så vi er både ældre og yngre) og vi har ikke specifikke alders-kriterier. Vi er nemlig af den opfattelse, at personlighed betyder mere end alder. Som beboer skal man regne med at deltage i fællesmødet en gang om ugen og lave aftensmad en gang om ugen.
Du skal ville deltage i et fællesskab hvor alle tager del i de fælles opgaver. Hvor man af og til rydder op efter hinanden. Hvor man griber penslen, hækkeklipperen, spaden, plæneklipperen, skruenøglen etc. og udfører det arbejde der skal til, for at holde et villahus i en nogenlunde god og pæn stand. Desuden går vi meget op i affaldssortering, så man skal være frisk på at springe ud i kunsten at "kompostere" (:
Men der er jo også en del spas og morsomheder ved at bo i et stort kollektiv. Man må fx. gerne male på væggene (man skal dog have grønt lys fra husmødet først), vi laver fladbrød på bål, vi holder piratfester, der er altid nogen at drikke kaffe med, der er et meget stort rum for forskellige eksperimenter og forskellige personligheder. 

 

Hurtigt om hvem der bor her nu:
- Wiebke er fra Bremen og læser på RUC. Hvis Wiebke ikke er hjemme, så studerer hun eller drikker øl i København. 
- Tobias er meget glad for Vikinger og viking-ekspert. Tobias er høvding af 1. sal og meget glad for naturen, rollespil og for at vandre. 
- Emil arbejder i fakta og kommer tit træt hjem. Når Emil ikke arbejder bager han sommetider dejlig kage. 
- Mikkel er kollektivets "Chandler" for vi ved ikke rigtig hvad hans arbejde er. Han er meget glad for historie og filosofi, og er lidt en speltmor.
- Peter er pædagog og elsker det. Peter elsker også rollespil og håndholdte film. Peter kan lugte sig frem til en Toblerone på 10 minutter. 
- Ragnhild går på gymnasiet. Ragnhild laver lektier eller har tømmermænd eller ser Gossip Girl. Ragnhild skal være med i gymnasiets musical og det skal vi selvfølgelig se.
- Line læser professionsbachelor i ernæring og sundhed og husets eneste veganer. Line har tit meget travlt og har en teori om, at folk der drikker kaffe, ofte også ryger. 
- Nanna læser bæredygtigt design og er fritids-opfinder. Nanna kan lide at ordne ting og putte dem i kasser. Nanna mener at få ting=mere frihed og bor derfor på husets mindste værelse.
- Jonas har boet bag fjernsynet i 2 uger og er nu flyttet ind på sit værelse. Jonas læser til hjemmeside-ingeniør og klatrer.  

Hvis vi har vagt din interesse så skriv til os snart på skyttegraven@godmail.dk Der vil løbende blive opdateret. 

Hilsen kollektivet Skyttegraven.

Forum Timezone: UTC 1

Most Users Ever Online: 212

Currently Online:
4 Guest(s)

Currently Browsing this Page:
1 Guest(s)

Top Posters:

Camilla Nielsen-Englyst: 17

Christian Køster: 16

ann sophie pedersen: 15

Margrethe: 15

Katja Andersen: 11

Asger: 10

Member Stats:

Guest Posters: 4

Members: 2660

Moderators: 0

Admins: 2

Forum Stats:

Groups: 2

Forums: 3

Topics: 914

Posts: 1497

Newest Members:

test, wpengine, FayeEggleston, ElmerLehner5, jannie, L.A.

Administrators: Jacobs: 0, Kolle Hjælp: 0