forum

A A A
Avatar

Lost password?
Advanced Search

— Forum Scope —




— Match —





— Forum Options —





Minimum search word length is 3 characters - maximum search word length is 84 characters

sp_Feed Topic RSS sp_TopicIcon
Rabarberpaladset søger nye kollektivister - gerne med børn.
15. oktober 2012
19:58
Avatar
Kollektivet Rabarberpaladset
New Member
Members
Forum Posts: 2
Member Since:
26. juni 2011
sp_UserOfflineSmall Offline

Rabarberpaladset søger nye kollektivister - gerne med børn.

Vi har tre ledige andele til salg med indflytning 1. februar 2013 (eller tidligere). Vi opfordrer familier, kærestepar og enkeltpersoner til at søge.

Vi er et kollektiv, der har til huse i en 700 m2 stor, velholdt herskabsvilla med veranda, balkon og en frodig have i hjertet af Vanløse. Huset ligger to minutters gang fra S-tog og Metro, og en cykeltur til Nørreport tager tyve minutter.

Lidt om os
Vi bor ni voksne (fire kvinder og fem mænd), som alle er mellem 28 og 34 år, og tre børn. Børnenes forældre er kærester og bor begge i kollektivet. Vores ønske med kollektivet er at skabe en ramme om en sjov og meningsfyldt hverdag, hvor vi tager del i hinandens liv og hjælper hinanden med stort og småt. Samtidigt udgør kollektivet vores base, hvorfra vi kan engagere os i verden uden for havelågen, både lokalt og globalt.
Huset er stort og rummeligt, og det er vores ønske at forbedre udnyttelsen af de mange kvadratmeter med tiden, så huset kan dække de forskelligartede behov, som vil opstå hos kollektivisterne. Vi tænker vores kollektiv som et fællesskab, hvor vi skal leve og udvikle os over mange år, frem for en midlertidig boform.

Lidt om det praktiske
Der er fælles aftensmad søndag til torsdag. For fællesspisninger, basisfødevarer (inkl. frokost og morgenmad), avis, internet og rengøringsartikler betaler vi hver 1200 kr. om måneden. I stuen har vi 125 m2 fællesarealer, som består af et stort, hyggeligt spisekøkken, to store, smukke stuer og en hall. I stuen og på første sal findes i alt otte private værelser. Vi har 175 m2 kælderlokaler og 175 m2 loft. Huset har i alt fire toiletter og to brusebade.
Andelen koster 80.000 kr., og efter skat ligger gennemsnitshuslejen på ca. 4.500 kr. Værelsernes husleje varierer efter størrelse og herlighedsværdi. Det vigtigste for os er at finde de rette beboer til kollektivet, så vi vil derfor gerne imødekomme de forskelligartede behov, som I eller du måtte have angående værelser.
Ansøgninger vil blive behandlet løbende, så kontakt Inge Marie hurtigst muligt på tlf. 22 72 67 48 eller Kasper på tlf. 26 83 72 14 for at få en aftale om at komme til aftensmad en dag, så I kan se huset og vi kan møde hinanden.
Vores adresse er Rabarberpaladset, Herlufsholmvej 13A, 2720 Vanløse. I finder os også på facebook

mvh

Rabarberpaladset

Forum Timezone: UTC 1

Most Users Ever Online: 212

Currently Online:
6 Guest(s)

Currently Browsing this Page:
1 Guest(s)

Top Posters:

Camilla Nielsen-Englyst: 17

Christian Køster: 16

ann sophie pedersen: 15

Margrethe: 15

Katja Andersen: 11

Asger: 10

Member Stats:

Guest Posters: 4

Members: 2660

Moderators: 0

Admins: 2

Forum Stats:

Groups: 2

Forums: 3

Topics: 914

Posts: 1497

Newest Members:

test, wpengine, FayeEggleston, ElmerLehner5, jannie, L.A.

Administrators: Jacobs: 0, Kolle Hjælp: 0