forum

A A A
Avatar

Lost password?
Advanced Search

— Forum Scope —




— Match —





— Forum Options —





Minimum search word length is 3 characters - maximum search word length is 84 characters

sp_Feed Topic RSS sp_TopicIcon
Rabarberpaladset søger ny kollektivist
26. juni 2011
13:38
Avatar
Kollektivet Rabarberpaladset
New Member
Members
Forum Posts: 2
Member Since:
26. juni 2011
sp_UserOfflineSmall Offline

*** Obs! Annoncen er lukket pr. 1/8 2011. ***

Rabarberpaladset søger ny kollektivist

Vi er et nystartet kollektiv, der har til huse i en 700 m2 stor, velholdt herskabsvilla med veranda, balkon og en frodig have i hjertet af Vanløse. Huset ligger to minutters gang fra S-tog og Metro, og en cykeltur til Nørreport tager tyve minutter. En af vores kollektivister har fået arbejde i udlandet, og derfor må vi desværre sige farvel til ham. Af denne grund søger vi nu en ny kollektivist.

Lidt om os

Vi bor otte voksne (tre kvinder og fem mænd), som alle er mellem 28 og 32 år, og to børn på 2 år plus en i maven. Børnenes forældre er kærester og bor begge i kollektivet. De voksne er færdiguddannede med forskellige længere eller mellemlange videregående uddannelser og befinder sig i begyndelsen af arbejdslivet. Vores ønske med kollektivet er at skabe en ramme om en sjov og meningsfyldt hverdag, hvor vi tager del i hinandens liv og hjælper hinanden med stort og småt. Samtidigt udgør kollektivet vores base, hvorfra vi kan engagere os i verden uden for havelågen, både lokalt og globalt.

Da huset er stort og rummeligt, vil der på længere sigt være mulighed for at stifte familie i kollektivet. Det er vores ønske at forbedre udnyttelsen af de mange kvadratmeter med tiden, så huset kan dække de forskelligartede behov, som vil opstå hos kollektivisterne. Vi drømmer om, at kollektivet skal blive et fællesskab, hvor vi kan leve og udvikle os over mange år, frem for en midlertidig boform. Da vi er et nystartet kollektiv, vil der være rig mulighed for at sætte sit præg på, hvordan drømmen bliver ført ud i livet.

Lidt om det praktiske

Der er fælles aftensmad hver dag. For fællesspisninger, basisfødevarer (inkl. frokost og morgenmad), avis, internet og rengøringsartikler betaler vi hver 1200 kr. om måneden. I stuen har vi 125 m2 fællesarealer, som består af et stort, hyggeligt spisekøkken, to store, smukke stuer og en hall. I stuen og på første sal findes i alt otte private værelser. Vi har 175 m2 kælderlokaler med værksteder, gæsteværelse, hjemmebiograf m.m., og 175 m2 loft. Huset har i alt fire toiletter og to brusebade.

Andelen koster 80.000 kr., og efter skat ligger gennemsnitshuslejen på ca. 4.500 kr. Værelsernes husleje varierer efter størrelse og herlighedsværdi, og vi regner med at tage værelsesfordelingen op til forhandling årligt. Det vigtigste for os er at finde den rette beboer til kollektivet, så vi vil derfor gerne imødekomme de forskelligartede behov, som I eller du måtte have. Der vil enten være mulighed for at overtage det største værelse på ca. 25 m2 med sydvendt balkon, som koster 5.800 kr. om måneden efter skat, eller et af de sydvendte værelser i mellemstørrelsen på ca. 15 m2, der koster 4.175 kroner efter skat.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge. Ønsker du at bo hos os sammen med børn eller kæreste, skal du ikke holde dig tilbage. Overtagelse er fra den 1. september, men kan forhandles.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende, så kontakt hurtigst muligt Inge Marie på tlf. 22 72 67 48, Kasper på tlf. 26 83 72 14 eller skriv en e-mail til rabarberpaladset@gmail.com for at få en aftale om en rundvisning.

Vores adresse er Rabarberpaladset, Herlufsholmvej 13A, 2720 Vanløse.

Forum Timezone: UTC 1

Most Users Ever Online: 212

Currently Online:
8 Guest(s)

Currently Browsing this Page:
1 Guest(s)

Top Posters:

Camilla Nielsen-Englyst: 17

Christian Køster: 16

ann sophie pedersen: 15

Margrethe: 15

Katja Andersen: 11

Asger: 10

Member Stats:

Guest Posters: 4

Members: 2660

Moderators: 0

Admins: 2

Forum Stats:

Groups: 2

Forums: 3

Topics: 914

Posts: 1497

Newest Members:

test, wpengine, FayeEggleston, ElmerLehner5, jannie, L.A.

Administrators: Jacobs: 0, Kolle Hjælp: 0