forum

A A A
Avatar

Lost password?
Advanced Search

— Forum Scope —




— Match —





— Forum Options —





Minimum search word length is 3 characters - maximum search word length is 84 characters

sp_Feed Topic RSS sp_TopicIcon
Nørrebrokollektiv søger to mennesker til ét værelse
18. maj 2011
18:54
Avatar
Rasmus Rex
New Member
Members
Forum Posts: 2
Member Since:
15. november 2010
sp_UserOfflineSmall Offline

Kollektivet Fabuladen søger to mennesker, evt. med børn (børneværelse haves), som gerne vil dele ét værelse. Vi fremlejer et værelse fra d. 15. august-15. december 2011 (evt. 1. august-1. januar). Folk som ikke er et par er også velkomne til at søge, men for at undgå huslejestigning og få kollektivet til at løbe bedst muligt rundt, foretrækker vi to mennesker, der kan bo på samme værelse.

 

Vi bor seks voksne mellem 25 og 29 år, samt et barn, hvoraf de to inkl. barn tager på udveksling. Kollektivet ligger i en hyggelig lejlighed på 5+6. sal på Nørrebrogade (lige ved Stefansgade). Her er gode fællesarealer i form af spisekøkken, stue, tv/hygge-stue/gæsteværelse, kontor og en stor, nyindviet altan.

 

Vi har fælles rengøringsordning og madordning, som hver person lægger 800 kr. til om måneden. Desuden får vi grøntsager fra Københavns Fødevarefællesskab og skralder. I deltager selvfølgelig på lige fod med os andre i disse ordninger, såvel som i det praktiske og sociale fællesskab i øvrigt – med morgenfødselsdag, udflugter, arbejdsdage, julestue, tour de chambre og hvad der ellers popper op af ting og sager i et fællesskab, som altid er åbent for forandring. Vi holder husmøde ca. hver anden uge, hvor alle har indflydelse på kollektivets indretning og udvikling.

 

Lidt om os fire, som I skal bo sammen med. Vi er hhv. folkeskolelærer, designer-in-spe, byplanlægningsstuderende og pædagogikstuderende. Interessemæssigt spænder vi lige fra scrabble over fittness til politisk aktivisme. Vi hygger gerne herhjemme med en kop kaffe, i Nørrebroparken med en freesbee eller på Lille Peter med en øl med sidevogn.

 

Værelset er 16 m2, delvist møbleret, og huslejen 2650 kr. om måneden per person (børn bor gratis), inkl. el, vand, varme, vask, internet, Politiken, Information og kabel-tv. Der betales et depositum på en måneds husleje.

 

Er I interesseret, så skriv lidt om, hvem I er, inden d. 10. juni på fabuladen@gmail.com. Herefter holder vi samtaler. Og skriv endelig, hvis I har spørgsmål.

 

Vi glæder os til at høre fra jer!

 

Kærlig hilsen

Kollektivet Fabuladen

Forum Timezone: UTC 1

Most Users Ever Online: 212

Currently Online:
6 Guest(s)

Currently Browsing this Page:
1 Guest(s)

Top Posters:

Camilla Nielsen-Englyst: 17

Christian Køster: 16

ann sophie pedersen: 15

Margrethe: 15

Katja Andersen: 11

Asger: 10

Member Stats:

Guest Posters: 4

Members: 2660

Moderators: 0

Admins: 2

Forum Stats:

Groups: 2

Forums: 3

Topics: 914

Posts: 1497

Newest Members:

test, wpengine, FayeEggleston, ElmerLehner5, jannie, L.A.

Administrators: Jacobs: 0, Kolle Hjælp: 0