

11:03

4. juni 2013

Vi er kollektivet Fanadiq – et stort, varmt, venstredrejet og livligt kollektiv med plads til ti personer – i Københavns NordVest-kvarter lige ud til Utterslev Mose. Vi søger en andelshaver fra ca. 1 September.
Vi er et politisk kollektiv, der forstår vores måde at bo på som et politisk fællesskab. Vi har konsensusdemokrati og holder husmøde hver anden uge. Desuden lægger mange af os kræfter i forskellige former for aktivisme, som for eksempel studenterbevægelse, migrationsaktivisme og internationalt solidaritetsarbejde. For tiden er alle kollektivets beboere studerende, og vores studier spænder vidt: Fra matematik og moderne dans over og alverdens former for samfundsvidenskab til litteratur, filosofi og forskning i vandstandsstigninger. Aldersmæssigt spænder vi for tiden også ret bredt, nemlig fra 22 til 37 år.
De fysiske rammer er et stort hus med egen have. I fællesskab ordner vi rengøring,madlavning og vedligeholdelse af hus og have. Desuden er vi rigtig glade for at lave sociale aktiviteter sammen, som bålaftner, filmhygge og cykelture. Som udgangspunkt mødes vi hver aften over aftensmåltidet, og vi spiser vegetarisk/vegansk.
Vi forventer, at du vil gå aktivt ind i fællesskabet og være med til at forme kollektivet både praktisk og idémæssigt.
Huslejen er pt. 2775 kr. om måneden, inklusiv alt. Desuden betaler vi 700 kr. i madpenge om måneden. Der er intet depositum, men andelen koster ca. 36.000 kr.
Hvis det har interesse, kan du sende os en mail med oplysninger om dig selv og din motivation for at bo i kollektiv til fanadiq@gmail.com inden d. 12. juni. Vi foretrækker, at du sender os en mail frem for at svare på siden her.
I din mail må du også meget gerne skrive om du har tid til at komme til rundvisning i huset og hvilken dag der passer bedst. Datoen for samtaler er d. 17. juni i tidsrummet kl. 16.00-22.00.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kærlig hilsen
Kollektivet Fanadiq - Nanna, Jon, Rikke, Lasse, Mattias, Siri, Lilith, Lise og Anna
Engsvinget 1, 2400 Kbh NV
Most Users Ever Online: 212
Currently Online:
5 Guest(s)
Currently Browsing this Page:
1 Guest(s)
Top Posters:
Camilla Nielsen-Englyst: 17
Christian Køster: 16
ann sophie pedersen: 15
Margrethe: 15
Katja Andersen: 11
Asger: 10
Member Stats:
Guest Posters: 4
Members: 2660
Moderators: 0
Admins: 2
Forum Stats:
Groups: 2
Forums: 3
Topics: 914
Posts: 1497
Newest Members:
test, wpengine, FayeEggleston, ElmerLehner5, jannie, L.A.Administrators: Jacobs: 0, Kolle Hjælp: 0