forum

A A A
Avatar

Lost password?
Advanced Search

— Forum Scope —




— Match —





— Forum Options —





Minimum search word length is 3 characters - maximum search word length is 84 characters

sp_Feed Topic RSS sp_TopicIcon
Kollektivet Avalon søger ny beboer pr. 1. Juli
23. maj 2014
10:51
Avatar
AvaLoN
Member
Members
Forum Posts: 6
Member Since:
30. maj 2013
sp_UserOfflineSmall Offline

I en villa beliggende ”tyve rulleskøjte-tag” fra damhussøen, render 6 økotosser rundt i haven og gør klar til sommerens komme. Der er blevet bygget drivhus, som bliver døbt noget i stil med rumkastellet, der er sået blomstermark ud til Ålholmvej, spiret planter, lavet skildpaddeurtebed, gjort klar til køkkenhaven og et udekøkken er det næste på listen. En af beboerne flytter nu ud pga. rejsefeber, og det er netop derfor vi er på udkig efter et tredje væsen af hankøn. Vi bor lige nu Ane, Sofia, Kim, Jesper, Daniel og Rasmus med rejsefeberen midt i idyllen og vi er alle meget nysgerrige efter, hvem der kunne blive den nye beboer af et ”værelse med udsigt”.

Det handler i virkeligheden om et kollektiv i Valby. Interesserne er mange og smitter ofte. Der bliver holdt af at kreere krydrede middagsretter, helst uden dyr, af det nogen kalder for skrald, som hentes fra de nærliggende supermarkedskæder. Selvom et målebånd ville sige tre meter, er der langt højere til loftet med plads til drømme og til at skabe et hjem der måske ikke minder om naboens. Hvis du tænker det er lige noget for mig så læs videre tak!!!!!

Her kommer lidt om os:

Sofia er med sine 25 vise år, stadig på jagt efter det helt rigtige sted at lægge alt sin visdom. Hun er godt på vej. Efter to års studier (plus mere til) af mennesket og dets krop, bliver der lagt energi i at udforske nye spændende måder at bruge kroppen på. Selv holder hun af at danse rundt, kramme træer, strækker krop på yogamåtten, klatre og undervise søde gamle damer i at få rystet kroppet. Hun elsker naturen, mennesker og hele livet. Når det alligevel nogle gange bliver en lidt for stor mundfuld, rør hun lidt i en gryde og drømmer sig til de varme lande.

Ligesom Kim Deal,  spiller Kim bare bedre på børneinstrumenter end på guitar og bruger sin stemme helt anderledes. De fleste vil nok beskrive hende som en sjov og venlig én. Hun er for det meste positiv og efterhånden blevet meget forelsket i livet. Derudover er hun lidt af en lyd nørd, hvilket også afsløres på den seneste uddannelse Lydtekninkker/designer på Statens Scenekunstskole, som hun gav sig i kast med sidste år. Det er i øvrigt efterhånden én ud af tre uddannelser. Denne teknikkerhjelm bliver lagt ovenpå hendes Billedkunstnerhat og Bygningsmalerkasket. Det resulterer i at hun ser en del koncerter, teaterstykker og kunstudstillinger. Hun går til afrikansk trommer eller dans. For at tjene lidt ved siden af su har hun et job på Statens Museum for Kunst. Hun er relativ aktiv og er ikke altid hjemme til fællesspisning, men når hun er der, så er hun der max. Hun siger ikke nej tak til et krus øl en gang imellem og bartender gerne stående på et køkkenbord.

Daniel har spist (mindst!) 29 fødselsdagskager. Det har givet ham en fin lille fedtansamling just nede under navlen, som han slæber med til tai chi, ud i guds fri og svinger til repetitive maskinlyde. Senest har han taget den med på a-kassen og glædet den med kaffe, æbler og rækkevis af meget besynderlige registreringer i komplicerede og inkompatible it-systemer.

Jesper har fuldført 31 solomrejser og er, efter endt barselsorlov i Indien med den mindste af hans to drenge (2 & 8 år), endeligt blevet færdig med sin bachelor ved TekSam & Geografi på RUC her i starten af året. Nu hygger han sig over at være på dagpenge, hvor tiden bruges på at nusse rundt i haven, engagere sig i forskellige afskygninger af kultur, samt forhåbentlig få en lille virksomhed op at køre, der sælger håndlavede smykker mm. – målet er at han aldrig skal underlægge sig en chef og 5 dages arbejdsuge igen. ~ Hellere mindre penge, men meget tid til alt det sjove og vigtige, end den omvendte vej rundt. Desuden interesserer han sig for permakultur, transition og kosmologi.          

Ane så allerhelst at hun var blevet født som bjergged, men efter 25 år på to ben og fladt land har hun efterhånden accepteret præmissen. I stedet for sit naturlige habitat har hun tilbragt en del år på RUC og andre skoler med at blive klogere på samfundet, geografien, miljøet og alt muligt andet. Men når tanker om verden og mening, eller manglen derpå, bliver for tunge tyr hun til mere irrationelle og instinktive aktiviteter som at klatre op og ned af vægge eller lege træk og slip på en gammel harmonika. Livet som menneske har gjort hende afhængig af musik, kaffe og kyster.

Og efter den smøre så lige lidt praktisk til sidst. Alle værelser koster 2500 kr./måned, som betales forud. Er man et par som deler værelse betales 3500 kr./måned. Dertil lægger alle kollektivister 650 kr./måned til dækning af: El, vand, varme, internet, avis samt evt. andre kollektive udgifter. Til basismad samt andre basisvarer lægger vi derudover alle 500 kr./måned.

Indflytnings depositum er 13.000 kr.

Hvis du stadig er med os og tænker at vi kunne dele hjem, så skriv nogle linier om dig selv og dine tanker om at bo og send dem til kollektivetavalon@gmail.com.

avalon-udestue-320-240.JPGImage Enlarger

sp_PlupAttachments Attachments
Forum Timezone: UTC 1

Most Users Ever Online: 212

Currently Online:
7 Guest(s)

Currently Browsing this Page:
1 Guest(s)

Top Posters:

Camilla Nielsen-Englyst: 17

Christian Køster: 16

ann sophie pedersen: 15

Margrethe: 15

Katja Andersen: 11

Asger: 10

Member Stats:

Guest Posters: 4

Members: 2660

Moderators: 0

Admins: 2

Forum Stats:

Groups: 2

Forums: 3

Topics: 914

Posts: 1497

Newest Members:

test, wpengine, FayeEggleston, ElmerLehner5, jannie, L.A.

Administrators: Jacobs: 0, Kolle Hjælp: 0