forum

A A A
Avatar

Lost password?
Advanced Search

— Forum Scope —




— Match —





— Forum Options —





Minimum search word length is 3 characters - maximum search word length is 84 characters

sp_Feed Topic RSS sp_TopicIcon
Kollektiv på Nørrebrogade søger 3 nye beboere
16. april 2013
21:08
Avatar
slumpoppen
New Member
Members
Forum Posts: 2
Member Since:
28. november 2012
sp_UserOfflineSmall Offline

 

 

Vi er en spraglet trio, der hører hjemme i en gammel herskabslejlighed på hjørnet af Nørrebrogade og Blågårdsgade. Vores hyggelige lejlighed består af 6 værelser, et autentisk Mad Men køkken og en stor fællesstue med en livlig fornemmelse af aktivitet fra gaden.

 

Vi søger tre nye beboere (to med indflytning d 1. juni og den sidste med indflytning d. 1 juli)

 

Du kommer til at bo med Mark på 25, som studerer psykologi på KU, Helle på 27, som studerer production design på Kunstakademiets Designskole og Mads på 29, som studerer psykologi på KU. Og naturligvis også to andre fantastiske mennesker, som vi ikke har lært at kende endnu.

 

Om værelserne

 

A: Det første værelse er det tidligere køkkenpige-hummer ved siden af køkkenet på 8 kompakte, men hyggelige kvadratmeter. Der er hems og vindue til gården. Lejen er 2500 kr. inklusive a conto vand/varme.

 

B: Det andet værelse i spil er 18 kvadratmeter, lyst og har også vindue til gården. Lejen er 3872 kr. inklusive a conto vand/varme.

 

C: Det tredje værelse er 20 kvadratmeter og med vindue ud til Nørrebrogade. Lejen er 4.199 kr.

 

Alle værelser har depositum på tre gange huslejen.

 

Desuden betaler vi hver 55 kr. om måneden for internet og smider 100 kr. i en stor brun dåse, som dækker fællesudgifter til rengøringsmidler, mælk, tandpasta, havregryn, toiletpapir, osv.

 

Der er selvfølgelig masser af plads til at være sig selv, køre sine egne projekter og lukke sin dør, men vi vil også gerne have nogle nye bofæller, som har tid og lyst til at prioritere at bo i kollektiv sammen og ikke blot søger efter et billigt værelse at bo i. Vi har lige nu ikke så mange regler eller faste planer, men er helt åbne for at nye beboere former stedet med os og selv byder ind med nye initiativer.

 

Du må derfor meget gerne skrive i din ansøgning om dine forventninger og tanker omkring at bo sammen med andre. Og så er vi selvfølgelig også helt vildt nysgerrige efter, hvad du er for en. Så hold dig endelig ikke tilbage med at fortælle om dig selv, dine mere eller mindre obskure interesser, fortid, drømme og mærkelige vaner…

 

For en god ordens skyld vil vi afslutte med at afsløre et par af vores:

 

Mark (der bor i lejlighedens herskabelige værelse med kamin!) ses ofte i stuen dybt begravet i en bog. Gerne en af Foucault og gerne med et glas portvin i den ene hånd. Mads bruger meget af sin tid på at stege hjort i køkkenet, når ikke han er iført paryk med gule spikes og spiller med sit 90’er band i provinsen. Nogle gange spiser Helle Mads’ hjort, andre gange bygger hun på en flydende sauna på Refshaleøen eller planter ting i potter.  

 

Hvis du kunne have lys til at blive vores nye bofælle, så send en ansøgning på lystprincippet@gmail.com.

Vi holder samtaler for værelse A og B den 29. og 30. april. Samtalerne for værelse C vil foregå i maj.

 

Husk at skrive, hvis der et tidspunkt, hvor du ikke kan komme og hvilket værelse, du er mest lun på.

 

Ansøgningsfrister

 

Værelse A og B: d. 25 April (kl. 20.00)

 

Værelse C: Engang i Maj

 

 

Kærlig hilsen
Mads, Mark, og Helle

 

 

 

Forum Timezone: UTC 1

Most Users Ever Online: 212

Currently Online:
3 Guest(s)

Currently Browsing this Page:
1 Guest(s)

Top Posters:

Camilla Nielsen-Englyst: 17

Christian Køster: 16

ann sophie pedersen: 15

Margrethe: 15

Katja Andersen: 11

Asger: 10

Member Stats:

Guest Posters: 4

Members: 2660

Moderators: 0

Admins: 2

Forum Stats:

Groups: 2

Forums: 3

Topics: 914

Posts: 1497

Newest Members:

test, wpengine, FayeEggleston, ElmerLehner5, jannie, L.A.

Administrators: Jacobs: 0, Kolle Hjælp: 0