Hej folkens
Jeg er en 26 årig århusiansk ung kvinde, der pt bor i Norge. Her til juni flytter jeg til Kbh. for at færdiggøre min kandidatuddannelse, og er i den forbindelse på boligjagt efter et kollektiv eller bofællesskab i Kbh (gerne på Nørrebro).
Her i Norge studerer jeg en 1 årig friluftslivsvejleder uddannelse. Det er et ”kort” afbræk med ny inspiration, fra 4 års studie på min uddannelse i Digital Design på Århus Universitet. Digital Design er en uddannelse, hvor vi arbejder med nye former for teknologi og dets muligheder. Eks. teknologi implementeret i tøj, i bygninger mm.
I Århus boede jeg på kollegium i 4 år, hvilket var en fantastisk tid, som har givet mig mange gode oplevelser og venner for livet. Mine forventninger til at bo i kollektiv eller bofællesskab er at opleve et socialt fællesskab gerne med folk i 20- 30’erne. Fællesspisning og andre fælles arrangementer er absolut noget jeg er fan af. Jeg anser mig selv for at være åben, tolerant, optimistisk, glad og kan lide at engagere mig i de mennesker jeg bor med.
Som det fremgår ovenfor er jeg vild med at lave aktiviteter i naturen og kan godt lide at engagere mig i kreative projekter. Desuden går jeg op i at motionere/træne og spise sundt.
Anden information: Ikke ryger og køkkenhygiejne har høj prioritet;)
Glæder mig til at høre fra dig/jer:)
Rine
Mail: Rine.Riskaer@gmail.com